Insekter – Guldsmede – Libeller
Sympetrum striolatum
ALMENT:
Arten er rimelig almindelig, og kendt fra hele landet. Hunner og unge hanner er gule/gulbrune på bagkroppen, ældre hanner er røde på bagkroppen. Arten kan være svær at kende fra de andre hedelibeller.
Arten kan træffes fra medio juni til langt ind i oktober, den topper i august måned.
Kendetegn:
Specielt Almindelig hedelibel og Stor hedelibel kan være svære at kende fra hinanden.
De sorte ben har en gul stribe, den sorte streg i panden går ikke ned langs øjet, hvilket den gør på Almindelig hedelibel.
LEVESTED:
Lever ved vandhuller og små søer med lavt vand.
VARIATION:
Farven på bagkroppen varierer meget, bliver ofte mørkere med alderen.
Kendes fra:
Arten er truffet flere steder i Næstved Kommune, flest gange i området omkring Holmegård Mose. Billederne her på siden er fra Grevensvænge.